Imponerende SUMATRA

Verdens femte største ø ligger som en uspoleret oase og er ikke den første ø i Indonesien man tænker på at besøge. Men området rummer en rig kultur og natur og ikke mindst er Sumatra umådelig rig på eksport produkter (olie, baturgas, gummi, tin, palmeolie, tobak, te, kaffe og tømmer) og ligger ved Asiens korsvej – arving til en gammel og berømt fortid og hjemsted for et bredt spektrum af dynamiske og umådelig uafhængige mennesker.

For størstedelen af de besøgende, så er øen kendt for sit Bohorok Rehabiliteringscentre for Orangutanger som ligger i 2 timers kørsel fra Medan og er en del af den store Gunung Leuser National park. Dette er det eneste sted på Sumatra hvor man kan være heldig at komme tæt på denne imponerende abe. I national parken findes der også et antal af Sumatra næsehorn, gibbonaber, elefanter, tigre og utallige andre dyr, fugle, sommerfugle og planter. En oase for sig selv. Er tiden til det så kan man lave flere ture ind i dette område.

Men Sumatra er også kendt for sine mange vulkaner og betegnes ikke uovertruffent som Indonesiens rygrad. Det smukke syn af den blågrønne Tobasø, som er en kæmpe kratersø, som omringer Samosirøen med de stejle skrænter er et unikt område. Det er centrum for batakhøjlandet og ikke mindst hjemsted for de seks vigtige batak-stammer, som for over 1500 år siden indvandrede fra Himalayas forbjerge i Burma og Thailand. Tobasøen er desuden den største sø i Sydøstasien og blev dannet ved et forhistorisk vulkanudbrud. Det er en af de højest beliggende (900m) og dybeste (450m) søer på denne jord.

Området syd for Tobasøen er et af de mest bjergrige og frodige områder man kan tænke sig. Vejen snoer sig gennem bjergkæden og efter den lille landsby Bonjol, hvor man passerer ækvatorlinien, begynder Minangkabau højlandet. Det smukke bjergby Bukittinggi, der ligger mellem grønne bjerge i en højde af 920m , betegnes som minangkabauernes ”hovedstad”. Bygningerne her er æstetiske og husene har smukke udskæringer og opadbuede gavle af form som både.

Nick Tours udbyder forskellige kombinationer for at opleve denne imponerende ø. Det bedste udgangspunkt vil være fra Singapore eller Kuala Lumpur.


 
Bali - Indonesia | +62-361-287792 | Kontakt | Forside