Candidasa/Amed, Bali

På Sydøst kysten af Bali finder du Candidasa og Amed.

Candidasa er ca 1,5-2 timers kørsel fra lufthavnen. Byen er bygget lidt op på samme måde som Sanur, hvor hotellet og restuaranter ligger på hver sin side af hovedgaden. Det er et stille og smukt område. Stedet er et perfekt udgangspunkt for at tage ud og opleve den østlige side af Bali uden at køre alt for langt. Stranden er nogle steder igang med at blive bygget op og andre steder perfekt. Hotellerne er god atmosfære og afslappende og der dukker nye og interessante restauranter op. Candidasa er igang med en større udvikling og med den ny hurtige vej dertil er det bestemt et sted at tage til.

Amed ligger ca. 45 min kørsel videre øst gennem bjergområde. Amed er delt op i mange små bugter med hver deres charme. De fleste hoteller har fantastisk udsigt til de tidlige solopgange og mulighed for at spotte delfinerne springe. Den stenede strand langs med kysten vil med sikkerhed give dig nogle flotte snorkeloplevelser. For dykkere er Amed også et godt udgangspunkt. Ikke langt fra Amed ligger Tulemben, som er kendt for sit store skobsvrag ”USS Liberty”. Selv her vil du som snorkler få nogle fantastiske oplevelser.

Velkommen til Candidasa & Amed.


 
Bali - Indonesia | +62-361-287792 | Kontakt | Forside