Kecak Dans ved Uluwatu

½ dag aften tur

Sidst på eftermiddagen kører du ned til den sydlige del af Bali hvor du vil kunne se det smukke tempel UluWatu - et af de 9 retningstempler på Bali. Ved solnedgang vil du opleve den smukke forestilling af Kecak & Ild dansen - en af manfe berømte danse på Bali.

Mens solen går ned begynder et kor af mænd at udstøde forskellige lyde og ren acappella skaber musikken. Imens opføres den episke historie fra Ramayana fortællingen. Det er historien om Rama og Sitas kærlighed til hinanden.

Efterfølgende kører du videre ned til den berømte Jimbaran strand, hvor der serveres skøn frisk fisk, rejer, krabber mv. Der er masser af restauranter at vælge fra og alle servere vidunderlig mad. Alt bliver grillet over kokosskaller, så de har en bestemt smag. Du vil blive placeret ved borde og stole på stranden med fødderne i sandet. Skøn oplevelse.

Efter middagen bliver du kørt tilbage dit hotel efter en oplevelsesrig aften

Et lille godt råd er IKKE at medbringe løse genstande der skinner (halskæder, solbriller, hatte eller andet) da der er rigitg mange frække aber. Hvis du gemmer tingene i en taske indtil du sidder ved arenaer er det iorden.


 
Bali - Indonesia | +62-361-287792 | Kontakt | Forside